Parade ruter

Den der oplevelse når aviserne skriver om noget du faktisk ved noget om.

kategori 1
kategori 2
Author

Christian Knudsen

Published

August 19, 2024

Jeg elsker traditioner. De fleste i hvert fald. En af traditionerne hvert år når der afholdes Copenhagen Pride, er mediehistorier om at paraden ikke går gennem Nørrebro, fordi Priden er bange for at blive overfaldet af voldelige muslimer.

Den tradition er jeg pænt træt af…

Og ja, det er en god historie, og den lyder ganske plausibel. Der er mange steder i byen hvor jeg ikke holder min mand i hånden efter mørkets frembrud. Det er kun på Nørrebro vi heller ikke holder hinanden i hånden i dagslys. Det er der en grund til, og den underkender jeg ikke.

For ja; koncentrationen af voldsparate homofober motiveret af deres religion er nok noget større på Nørrebro end de fleste andre steder i landet. Jeg ved ikke om der er effektive måder at måle det på, men vi ved også at vand er vådt uden at skulle måle det.

Men det er altså ikke derfor paraden ikke går gennem Nørrebro. Og det er lidt trættende at se de historier blive gentaget i medierne hvert år.

Hvorfor er jeg træt af det? Det er ikke fordi jeg er en frelst radikal hallal-hippie der mener vi skal lade være med at tale om homofobi blandt indvandrere (men jo, jeg er medlem af Radikale Venstre).

Nej, årsagen til at jeg bliver træt af historien er, at jeg har været med til at arrangere netop paraden i en del år, og har siddet med i rummet hvor beslutningerne om ruten er blevet truffet. Jeg ved med andre ord hvorfor ruten er blevet ændret. Og det er ikke fordi vi har været bange. Faktisk tværtimod.

Og derfor er jeg ret træt af traditionen.

De vigtigste parametre der har styret ruten har været:

  1. Behovet for at kunne opstille et signifikant to-cifret antal meget store lastbiler i rækkefølge på en startplads.
  2. Det permanente vejarbejde i København.
  3. Placeringen af større indfaldsveje, og politiets modvilje mod at blokere dem i længere tid ad gangen.
  4. Risikoen for alvorlige ankelskader når 130 kg tunge, to meter høje dragquens stables op på 20 cm stilletter og skal gå adskellige kilometre på ikke specelt u-hullede veje.
  5. Forskellen i den samarbejdsvilje Københavns og Frederiksbergs kommuner udviser.

Nå.

Der har været pride-parader i København i mange år, i starten primært som Christopher Street Day (CSD) demonstrationer. De lå - og det er også den internationale tradition - i juni. Hvorfor juni? Fordi det var den 28. juni 1969 at der opstod optøjer ved baren “Stonewall Inn” i New York.

Den fortælling er en smule mere kompliceret end de hagiografiske beskrivelser man ser en del steder. Og den har gennem årene været udsat for… hvordan formulerer man det diplomatisk… narrative justeringer efter hvad man politisk har syntes lød bedst. Det var eksempelvis ikke kun fordi New Yorks politi ikke kunne lide bøsser at baren regelmæssigt blev raidet. Det havde vist også en del at gøre med at den blev drevet af mafiaen. Og det første der blev kastet blev kastet af den lesbiske Stormé DeLarverie.

Anyway, traditionen spredte sig. Også til Danmark. Og undervejs blev der etableret mere formelle organisationer, der organiserede “World Pride” og “Europride”, som fælles internationale begivenheder. En slags overbygninger på lokale, til dels nationale, prides.

I forbindelse med at København var europæisk kulturby i 1996 fik man Europride til byen. Det var min første pride, jeg lærte armbevægelserne til “YMCA” til en koncert med The Village People, og nogle måneder senere havde jeg en overraskelse til mine forældre.

Vi skulle til en konfirmation i den indremissionske del af familien dagen efter, så jeg overværede ikke paraden, og husker ikke ruten.

Men fra 1999 har jeg styr på det:

Det blev langt. Men ruten er også blevet ændret flere gange. Og der har været mange forskellige ting der har spillet ind på hvorfor den er blevet ændret som den blev. Men muslimer med krumsabler har altså ikke været en af dem. Om noget betød de, vitterligt ret få trusler, at man holdt fast i Nørrebroruten længere, end man ellers ville have gjort.

Det der virkelig har betydet noget har været etableringen af Den Røde Plads, og det forhold at Frederiksberg Kommune støtter med afspærring, lån af rådhus og oprydning. Og at Københavns Kommune gennem årene var offensivt u-hjælpsomme.

Jeg kan godt forstå, at der er mange, der ønsker ruten tilbage til Nørrebrogade. Jeg synes selv det er en fantastisk rute. Jeg elskede at se indvandrekvinder i tørklæde vifte med regnbueflag. Og jeg elskede at se deres teenagesønner. Både dem der ikke rigtig kunne finde ud af hvad de skulle gøre af sig selv fordi man altså ikke laver ballade når mor står ved siden af. Og især de der tydeligvis havde lyst til at deltage, men ikke turde springe ud. Og jeg mener i øvrigt helt oprigtigt at det nok er den del af København der har størst brug for at blive eksponeret for paraden.

Men ønsket om at paraden vender tilbage, kommer altså primært fra folk der ikke selv har prøvet at skulle navigere +20 store lastbiler og +30.000 mennesker, ret mange af dem på meget høje stilletter og med endnu højere alkoholpromille, sikkert gennem Københavns gader.

Og så er der jo også den lille detalje at der faktisk er en parade på Nørrebrogade hvert år, samme dag, blot arrangeret af nogen andre end Copenhagen Pride…